Glemt log på?   Registrer  

Evaluering

I Stefansgårdens Børnehus arbejder vi på at etablere og implementere en dokumentations- og evalueringskultur.

På vores personalemøder og stuemøder planlægger vi forløb med udgangspunkt i den styrkede læreplan.

Vi dokumenterer og formidler på forældretavlen, hvad vi den kommende periode vil være optaget af. Hvad formålet er og hvad vi ønsker at børnene får ud af dette. Når vi på stuemøderne planlægger ugerne, tager vi udgangspunkt i dette forløb, så vi tænker det ind i planlægningen både når det f.eks. gælder turdage, krea eller BOB, så børnene oplever en sammenhæng og gentagelser omkring et tema.

Vi udfylder en beskrivelse af dette, som efterfølgende danner rammen for evaluering. Vi formidler på forældre-intra med billeder og nærmere beskrivelse af aktiviteter, så de får en større indsigt i vores pædagogiske praksis.

Afslutningsvis evaluerer vi på stuerne, ved hjælp af vores evalueringsskema. Vores evalueringsskema omhandler bl.a. opmærksomheder om hvordan lærerplanstemaerne kommer i spil i aktiviteten, hvilke tegn så vi og hvad tager vi med os videre i vores fremtidige pædagogiske arbejde.